Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolens Lolgo
Mobil menu

Kildeskolens Børnehave

Kildeskolen er den eneste folkeskole i Ringsted, som har et førskoleafsnit.

Kildeskolens Børnehave er en lille institution i skolen som er normeret til 40 børn. Vi har som regel mellem 20-30 børn indskrevet, men det kan veksle i løbet af året.

Børnehaven har sit eget hus og et stort udeområde med masser af muligheder for leg og udfordring.  Der er fast tilknyttede voksne til førskoleafsnittet. Vi ligger i et rigtig skønt område, med kort afstand til åbne marker, skov og sø. Derudover har vi mulighed for at benytte flere af Kildeskolens faciliteter både ude og inde og det nærtliggende Landsbyhus. Bussen til Ringsted kører en gang i timen, så vi tager også på ture til Ringsted og besøger enten biblioteket, forskellige legepladser eller går en tur langs åen.

Børnehaven og skolen har et tæt samarbejde og børnene har stor og gensidig glæde af hinandens selskab.

At vi er en lille enhed betyder bl.a., at alle børn og voksne er i kontakt med hinanden i løbet af en dag, hvilket gør det trygt for børnene, at de altid er sammen med voksne de kender.

De børn der fortsætter deres skolegang på Kildeskolen, har desuden opbygget et rigtig godt kendskab til de voksne, de vil møde i SFOén.

Kom meget gerne på besøg i vores lille velfungerende børnehave.

Læs meget mere på børnehavens hjemmeside https://kildeskolensboernehave.aula.dk/

 

eller i vores velkomstfolder i bunden af siden.

Børnehaven har et forældreråd og en repræsentant i skolebestyrelsen.