Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolens Lolgo
Mobil menu

Kommunikation og AULA

Aula er vores fælles kommunikationsplatform.

Vi bruger Aula, når samarbejdet handler om fællesskabet på skolen, læringen i klassen og beskeder mellem skole og hjem.

Med Aula kan du:

  • følge med i, hvad der sker på skolen – se kalender
  • kommunikere med vores medarbejdere og de andre forældre i dit barns klasse
  • tilmelde dig arrangementer og møder

Det er vigtigt for os, at vi har en god løbende kommunikation med jer som forældre. Det kan både være via Aula, men også ved fysiske møder. Vi oplever nemlig, at nogle samtaler er bedst, når man sidder sammen, da vi på den måde undgår misforståelser.

Skolens medarbejdere har ikke arbejdsmobiler. Det er derfor medarbejdernes private mobiler, de gør brug af, hvis de er i SMS eller telefonisk kontakt med dig. Vi opfordrer derfor til, at I kun anvender muligheden for at sende SMS’er mellem kl. 8-16.

Skolens ledelse opfordrer til, at du så vidt muligt gør brug af Aula til kommunikation med medarbejderne. I denne sammenhæng er du meget velkommen til at skrive til en medarbejder og bede denne om at ringe op ved lejlighed.

I vil som forældre opleve, at vi kommunikerer løbende til jer, når der er nyt og vigtigt omkring jeres børns skoledag.

Vi anbefaler, at du kigger ind på Aula hver eller hver anden dag.

Du kan logge på Aula på aula.dk eller hente Aulas app til Android eller iPhone.

På Aula.dk skal du bruge dit UNI-login til at logge ind.

Hvis du har spørgsmål til Aula, vil vi bede dig kontakte skolens kontor eller dit barns klasselærer. I kan opsætte Aula, så I modtager en notifikation, når der er nyt.

På Kildeskolen ønsker vi et godt og tæt forældresamarbejde for, at barnet får en god skolegang og lærer mest muligt. Vi har derfor i samarbejde med skolens bestyrelse udarbejdet principper for samarbejdet.

Når I henvender jer til personalet på Aula, kan I forvente at modtage et svar senest dagen efter.

Vi opfordrer til, at alle benytter en god tone ved henvendelser til hinanden, idet det skrevne ord altid virker hårdere end det talte.

Ved henvendelser fra skolen, vil det glæde os, hvis I som forældre kvitterer for, at I har læst beskeden.

Meddelelsessystemet i Aula benyttes til beskeder om sygdom og ekstraordinær frihed.